Vi skal alle bruge billeder - også bedemanden.
Søsternes Begravelsesforretning hyrede mig til at lave nye billeder til deres markedsføring og webside. Vi lavet forskellige billeder, som på en god og sober måde fortæller, hvad en bedemand laver og hvilke produkter, de sælger.
I samråd med kunden kom vi frem til nogle forslag til forskellige billeder. Kunden skaffede en kirke, som vi kunne lave nogle billeder i og jeg skaffede en familie, der ville være modeller; en mor og hendes to døtre blev fotograferet i kirken.
Derudover skulle vi også lave nogle billeder af forskellige typer af urner. Der blev lavet billeder både på kirkegården, men også ved en havn, da der er mange, der ønsker deres aske spredt ud over vandet. Plus også billeder af de nyeste kister, der er miljøvenlige og alt sammen med billeder der viser produkterne på en sober, og ikke mindst en menneskelig måde.